Kontrol med termostaterne
Det er nemt selv at kontrollere, om termostaterne virker, som de skal.
Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den – efter en time elle to – blive kold, når du lukker termostaten.
Kontrollér termostaterne én til to gange om året. På den måde får du undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud.
Du får også kontrolleret, om en termostat har “sat sig fast” i en bestemt position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid.
Er du stadig i tvivl, om termostaterne fungerer optimalt efter din egen kontrol, så tal med varmeværket eller din vvs-installatør.